Home Erfaringer Cases Artikler Kontakt Flag Icon UK

UX i AR og AI: Design til og med ny teknologi

Designer udvikler løsninger til AR, i baggrunden er en forvirret robot
Det kræver et nyt mindset, når man designer til nye teknologier

Tilbage i 2019 blev jeg inviteret til at holde et oplæg om user experience (UX) i augmented reality (AR) ved The Assembly i Helsinki, Finland. The Assembly er verdens største demoscene party, hvor der også afholdes foredrag og oplæg.

Oplægget fik den kryptisk titel The UX of AR, der matchede målgruppen af udviklere og designere fint.

I mit daværende firma, ARBLox, arbejdede vi nemlig med en stærk innovativ og agil tilgang, med højt fokus på innovation og brugerinddragelse, tests og analyse. Det førte til udviklingen af en række apps og en nominering af vores unikke AR design ved Tencents GWB Game Awards i 2019.

Grunden, til at jeg fremhæver dette oplæg i dag, er, at vi støder på de samme fundamentale designudfordringer igen med AI: Hvordan tænker vi brugeren ind i en teknologi, som der ikke er faste designregler og best practice for endnu?

📽️ Design Principper og Overvejelser for udvikling i AR

I oplægget dykker jeg ned i et grundlæggende spørgsmål: Hvilke antagelser kan vi navigere efter, når vi udvikler for udefineret teknologi? Jeg viser med konkrete eksempler, hvordan vi i ARBlox fandt ud af, at traditionelle game design-metoder og faste UX-antagelser var utilstrækkelige og tilgangen måtte være ny. Gennem konkrete eksempler argumenterer jeg for, hvorfor vi skal revurdere vores tilgang, når vi arbejder med nye teknologier som AR (og AI), for at skabe løsninger der fungerer. Spol til 2:25 for start.

🧠 Læring: Brobygning i det Uforudsigelige

Pointen i oplægget var klar: Det handler om at etablere et menneskecentreret, agilt fundament dér, hvor teknologien endnu ikke har fundet sine faste regler. Vi skal udvikle vores tænkning til at designe for en udefineret verden.

De grundlæggende principper brugerinddragelse og analyse sikrer, at fokus rettes mod reel værdi frem for blot wow-effekt. Dette er vigtige håndtag at benytte, når du skal lede produkter, der benytter ny teknologi, igennem udvikling. For uanset teknologi skal broen mellem strategi og eksekvering altid bygges med nysgerrighed, test og menneskelig indsigt.

Hvis du har fået blod på tanden og vil inspireres yderligere, kan du for eksempel starte med at se videre på vibe coding med AI.

🤝 Har I et projekt med ny teknologi?

Hvis du selv står over for nye projekter inden for AI, AR eller anden ny teknologi - eller hvis du oplever, at dit team kæmper med at omsætte strategien til en stabil, brugervenlig løsning, er du velkommen til at kontakte mig.