AI og digital forandring i praksis
Jeg hedder Jeppe Kilberg Møller, og jeg skaber rammer, der virker. Nogle gange er rammen et nyt udvikling-program i en organisation. Andre gange er det et digitalt produkt, der skal fra idé og ud til millioner af brugere. Og andre gange er det en arbejdsdag, der skal fungere for hjerner, der tænker og fungerer lidt anderledes.
Jeg har arbejdet med digital produktudvikling og ledelse i over 15 år. Det har været i spilstudier og startups og på Københavns Universitet og IT-Universitetet, hvor jeg i dag laver analyse og leder et projekt om digitalt kompetenceløft i den maritime sektor.
Min erfaring er, at digitale projekter sjældent strander på teknologien. De strander på mennesker: utryghed, uklare forventninger og for meget støj på én gang. Derfor starter jeg altid dér.
👉 Forstå mennesker, brug data - byg det, der giver værdi.
Hvad jeg kan bidrage med:
- AI og digital forandring: Fra analyse og strategi til programmer og kompetenceløft, der bliver en del af hverdagen.
- Produkt- og programledelse: Få styr på retningen, og kom hurtigere fra idé til impact. Med ro, retning og lidt humor.
- Neuro-inkluderende ledelse: Psykologisk tryghed og rammer, der får flere med, også dem, der tænker anderledes. Jeg er certificeret ADHD-coach og mentor for neurodivergente IT-studerende.
Skal AI, ny teknologi og udvikling fungere i praksis hos jer, fra den første idé til den sidste medarbejder er med? Så lad os tage en snak.
Fra strategi til praksis
Siden 2007 har jeg arbejdet med digital udvikling og ledelse, som selvstændig, som leder og som konsulent. Jeg har erfaring fra det private og offentlige organisationer, og været med til at lægge strategi, stå med ansvaret, og skabt fremdrift i projekter der var gået i stå ved at engagere teams og sikre gode designløsninger.
- 🤖 AI og digital forandring: Agilt rammeværk for Automatiseringsprogrammet på Københavns Universitet (RPA og AI), digitalt kompetenceløft i den maritime sektor på IT-Universitetet og Teknosofikum med 92 % brugertilfredshed.
- 🚀 Produkt og skalering: Producer hos MovieStarPlanet under væksten fra 8 til 120 millioner brugere, Studio Director hos Kiloo og Hugo Games og prisnomineret AR-design hos ARBlox.
- 🌱 Mennesker og inklusion: Certificeret ADHD-coach og mentor for neurodivergente IT-studerende på ITU siden 2023.
Jeg arbejder hele vejen fra den første analyse til en løsning, der bliver brugt:
- Forstå: Brugerresearch, interviews, data og analyse
- Forme: Strategi, Design Thinking og konceptudvikling
- Føre ud i livet: Produkt- og programledelse, Agile og Lean, procesoptimering og AI Product Management
- Forankre: Facilitering, undervisning og coaching, så forandringen holder
Jeg skriver om det, der optager mig:
- Vibe Coding og AI-udvikling: min erfaring og kritiske OBS-punkter
- UX i AR og AI: design til og med ny teknologi
- Ledelse af specialister og eksperter: autonomi og ejerskab
- Ledelse og neurodiversitet: fiks rammerne, ikke mennesker
Udvalgte resultater
De seneste år har jeg arbejdet med digital forandring, læring og AI i uddannelse og organisationer, med et solidt fundament fra tech- og spil-branchen.
Digital forandring, læring og AI (2021–i dag)
Mine roller har spændt fra analyse og research over læringsdesign til programledelse. Forskellige indgange på forskellige stadier, men med samme formål: at skabe forståelse, rammer, samarbejde og læring, der bidrager til at organisationer kan udvikle sig sammen og med teknologi.
- Digitalt kompetenceløft i den maritime sektor, IT-Universitetet (2026–)
Research og analyse af sektorens behov inden for digital transformation og enablement, data, digital ledelse, cybersikkerhed og AI, som omsættes til ny viden for sektoren. - Analyse for Center for Digital Education, Københavns Universitet (2026)
Kvalitativ, tematisk analyse gennem interviews med centrets forskere for at kortlægge muligheder og initiativer for et styrket samarbejde. - Teknosofikum, projekt- og produktleder, IT-Universitetet (2021–2024)
Et nationalt kursuskoncept i digital teknologiforståelse for undervisere på fire danske uddannelsesinstitutioner. Vi byggede platform og prototype på 2½ måned, udviklede nyt læringsindhold om AI på under 6 måneder efter lanceringen af ChatGPT og nåede 92 % brugertilfredshed. - Automatiseringsprogrammet, Københavns Universitet (2024–2025)
Programleder og design af et agilt rammeværk for arbejdet med processoptimering i organisationen med RPA (robotic process automation) og AI.
Produkt og skalering (2011–2021)
Fra spil- og tech-branchen har jeg erfaringen med at skalere digitale produkter og teams, og med at bruge data og brugerindsigt til at træffe bedre beslutninger:
- Hugo Games og Kiloo: Studio Director for internationale brands og nye IP’er. Hos Kiloo startede jeg et nyt kontor op, og hos Hugo Games øgede nye titler retention og indtjening per bruger med 200–400 %.
- MovieStarPlanet: Producer i væksten fra 8 til 120 millioner brugere, et af Danmarks største digitale væksteventyr.
- Copenhagen Creators: CTR øget med over 300 % og over 400.000 downloads på et begrænset marketingbudget.
- Rådgivning: Produkt- og innovationsstrategi for små og mellemstore virksomheder samt konsulent for Creative Europe MEDIA.
Se alle virksomheder og produktioner
Kontakt
Skal AI og nye teknologiske initiativer fungere i praksis hos jer - fra den første idé til den sidste medarbejder er med? Eller søger I sparring eller et oplæg om AI, ledelse eller inklusion? Så tag fat i mig. Jeg tager gerne en uforpligtende snak.